Ordet lakrids stammer fra det latinske ord liquiritia, som stammer fra ordene liquor (væske) og det græske Glukoz Riza, hvor Glukos betyder sød og riza betyder rod. Selve lakridsplanten kaldes også Glycyrrhiza glabra.

Lakrids optræder første gang i historien for cirka 5.000 år siden, hvor kineserne fandt på at bruge lakrids som medicin. Cirka 1.500 år senere begyndte egypterne at tygge og drikke lakrids (man fandt lakrids i Tutankhamons grav), og 1.000 år senere brugte de gamle grækere det også som medicin og til deres soldater, når de skulle i krig. Når soldater tyggede på lakrids kunne de klare sig i længere tid uden vand.

Lakrids-planten dyrkes i varme lande som Grækenland, Indien, Iran, Kina, Rusland, Tyrkiet og Spanien. I Arabien betragtede man oprindeligt lakrids som ukrudt. Lakridsplanten skal være ca. tre år gammel før den kan bruges til lakridsproduktion. Lakridsplanten har grønne blade og flotte røde blomster, men det er kun rødderne der kan bruges til at fremstille lakrids. Lakridsrødder kan blive 7-10 meter lange og op til 3 cm tykke.

Lakrids som medicin
Oprindeligt blev lakrids udelukkende betragtet som medicin. Den første, der har beskrevet lakridsens gode virkninger var grækeren Theophrastos, som anbefalede lakrids mod hoste, smerter i brystet og sår. For cirka 350 år siden prøvede en engelsk apoteker at få medicinen til at smage bedre ved at blande lakridssaft med mel, sukker og sirup til en slags kiks, som englænderne begyndte at købe som slik. Selvom lakrids har mange gode egenskaber kan indtagelse af store mængder lakrids dog medføre forhøjet blodtryk. Meget tyder på at årsagen til forhøjet blodtryk skal findes i lakridsrodens naturlige sødestof glycyrrhizin, som er cirka 50 gange så sødt som sukker.

Lakridsen kommer til Danmark

De første lakridsrødder kom til Danmark for over 500 år siden. Dengang var det udelukkende apotekerne, der solgte dem. Der skulle gå 150 år før lakrids begyndte at minde om slik. Det skete da englænderne fandt på at blande den rensede lakridssaft med gummi arabicum og støbe det til stænger. På trods af den stærke smag begyndte engelsk lakrids at blive populær i Danmark. Men den helt store udvikling kom først da man begyndte at eksperimentere med nye opskrifter og grundlægge de første lakridsfabrikker lige før anden verdenskrig. Krigen gjorde det vanskeligt at skaffe råvarer, og derfor var det først efter krigen at lakridsen blev rigtig udbredt. Danmark og resten af Nordeuropa er kendt for vores meget stærke lakridstyper, som ofte indeholder mentol eller salmiak. England og Sydeuropa er mere kendt for sød lakrids.

Fremstilling af lakrids

Produktionen af lakrids starter ved høsten af lakridsrødderne, som umiddelbart efter tørres og presses. Herefter knuses rødderne og koges til en sort-brun rålakrids, som pakkes i store stykker, typisk 5 kg. Rålakridsen aftages primært af europæiske lakridsfabrikker og amerikanske tobaksproducenter, men bruges også som smagsstof i drikkevarer, hostesaft og anden medicin.

Blød lakrids kaldes også presset lakrids og består af sirup (ca. 45%), mel (ca. 30%), sukker (ca. 20%), rålakrids (5%) samt eventuelle smagsstoffer. Ingredienserne koges sammen under omrøring i flere timer ved cirka 135 graders varme og hældes herefter i en lakridspresse, hvor den formes før den til sidst tørres. Blød lakrids bruges ofte til lakridsstænger, lakridspiber, saltbomber m.v.

Hård lakrids kaldes også støbt lakrids og består typisk af gummi arabicum (ca. 50%), rålakrids (ca. 5%), sukker (ca. 35%), glucose-sirup (ca. 10%) samt eventuelle smagsstoffer. Ingredienserne koges ligesom til blød lakrids, men hældes efterfølgende over i en støbemaskine, hvor den formes. Til sidst tørres den hårde lakrids i tørreskabe eller tørretumblere og skifter ved denne proces farve fra mørkebrun til sort.

Den populære smag af lakrids

De gamle egyptere var nogle af de første til at sætte pris på smagen af lakrids. De blandede saften fra lakridsrødder med vand og fik på den måde en dejlig, forfriskende og kold drik. I Danmark har vi hidtil mest brugt lakridssmagen til slik og hostesaft, men i de senere år er det blevet trendy at bruge lakrids til mange nye ting. Således kan man nu få mange slags chokolade med lakrids og en af de største sællerter hos Emils Chokolade om sommeren er lakrids-is. På en cocktail-bar i København kan man få en lakrids-infused Mojito, og der dukker hele tiden nye opskrifter på cafe latte med lakrids.