Denne kaffe var en af de første i sortimentet fra Estate Coffee, og det er ikke overraskende at den stadig er på banen. Kaffemarkerne ligger i 1380-1650 meters højde i det sydvestlige Mexico. Plantagen har været økologisk dyrket i årtier for at skåne jordbunden og skovene, som danner det naturlige grundlag for kaffetræernes vækst. Kaffebønnerne er de to oprindelige arabica sorter, Bourbon og Typica, og på plantagens 900 ha dyrkes der kun kaffe på de 240 ha. Hele produktionen er økologisk og bærer desuden certificeringerne Shade Grown og Bird Friendly. Det skyldes blandt andet at plantagen indgår i naturreservatet »El Triumfo«, hvor truet flora og fauna søges beskyttet, og hvor nogle af de ældste træer på det amerikanske kontinent findes. I 2004 fik Santa Cruz førsteplads i certificerings-organisationen OCIA’s internationale konkurrence for økologisk kaffe. Læs mere om Estate Coffee
|