Topsælgere

Kusmi Tea

Kusmi Tea udvikler hele tiden nye smagsoplevelser. Pavel Kousmichoff grundlagde stilen ved at udvikle teerne Prince Wladimir, Bouquet de Fleurs og Anastacia til den russiske Tzar-familie og gennem årene er der udviklet mange flere teer ud fra Kusmis principper. Senest har Kusmi udviklet en wellness-serie, som består af Detox, Boost, Sweet Love og Be Cool - og inden længe lanceres den nye Euphoria.

Salget af Kusmi te eksploderede i USA da Jennifer Lopez, Terry Hatcher, Arielle Dombasle, Hélené Segara og andre smukke skuespillere fortalte at de bedst kunne lide Kusmi, og at det var en af årsagerne til at de holder sig slanke og smukke.

Vi har i øjeblikket ikke nogle produkter med dette mærke.

På jagt efter verdens bedste te
Kusmi har et lille hold af eksperter, der rejser verden rundt og udvælger de førende plantager og de mest
pålidelige eksportører. Holdet undersøger samtidig, om Kusmis strenge krav til transport og opbevaring af tebladene bliver overholdt. Når en sending te ankommer til fabrikken går kontrollørerne i gang med at prøvesmage teen for at sikre den forventede smagsprofil. Hvis teen ikke består alle disse tests, kommer den ikke ind på Kusmi-fabrikken, men bliver straks sendt retur.
Kusmi udvælger efter storbladet, højaromatisk te fra Ceylon, Indien og Kina direkte på te-plantagerne. Hjemme på fabrikken i Frankrig blander Kusmi tebladene efter Kusmis hemmelige opskrifter, som har gjort konkurrenterne misundelige i mere end 140 år. Den særlige sammenstykning af de bedste teblade - parfumeret med naturlige aromaer af meget høj kvalitet, er baggrunden for Kusmis markante og inciterende duft og den elegant og subtile smag.

Efter teen er høstet
Om Kusmi-teen skal være hvid, grøn eller sort afhænger af, hvordan den behandles efter høsten. Alle typer te kommer i
princippet fra den samme plante, men teen kan varieres i det uendelige ved at behandle de friske blade forskelligt. Ved at give tebladene den optimale tørring, oxidation og fermentering, får Kusmi de bedste aromatiske forbindelser frem. For at sikre denne proces kontrollerer Kusmi-medarbejdere jævnligt hele processen fra plantage til afskibning.

Kousmichoffs bryllup
Historien om Kusmi startede i Rusland for mere end 140 år siden. Pavel Michailovitch Kousmichoff blev født i 1840 som bondesøn i en
fattig familie. Som 14-årig rejste han til St. Petersborg for at søge arbejde, og han var heldig at få job som bydreng i en tebutik. Chefen i butikken besluttede hurtigt at tage sig af den unge mand som hverken kunne læse eller skrive, men som havde sans for at blande te og gerne ville lære mere om de gamle opskrifter. Mens Pavel arbejdede i te-butikken mødte han en pige, som han
giftede sig med kort efter. Som bryllupsgave tilbød ejeren af te-butikken dem deres egen lille forretning, som kom til at hedde P.M. Kousmichoff.

Kusmi og zar-familien
Efter ti års hårdt arbejde var P.M. Kousmichoff vokset til fire butikker, og der var også grundlagt et stort en gros-salg. I 1901 åbnede han fem butikker mere, og som en af Ruslands rigeste mænd kunne Pavel bygge sig et stort hus til sin familie. Før sin død
nåede Pavel Kousmichoff at blive leverandør til zar-familien, og han modtog adskillige medaljer og hædersbeviser for sit arbejde. Et rygte siger, at Pavel Kousmichoffs te fik en særlig god smag, fordi han fik den transporteret fra Fjernøsten med karavane i stedet for med skib.

Kusmi og Paris
Da Pavel døde i 1908, vendte hans ældste søn, Viatcheslav, omgående hjem fra firmaets afdeling i London, hvor han havde
arbejdet i syv år. Viatcheslav overtog firmaet og fortsatte ekspansionen, og i 1911 åbnede han forretninger i Kiev og Moskva. Da den russiske revolution begyndte i 1917 forudså Viatcheslav en katastrofe og han flyttede derfor firmaet til Europa. Navnet blev moderniseret til Kusmi Tea Company, og det nye hjemsted blev Paris. Kusmi fik i disse år stor international succes og vandt guldmedaljer i Hamburg og Paris. Ekspansionen fortsatte med afdelinger i Berlin, New York, Hamburg, Konstantinopel, Beograd og Zagreb.

Kusmi genopstår
Da krigen brød ud i 1939 gik det hårdt ud over Kusmi, selvom der opstod et lille marked for små tepakker til soldaterne.
Viatcheslav Kousmichoff døde kort efter krigens afslutning, og hans søn måtte overtage de sørgelige rester af familiefirmaet. Forsøget på at genoprette det mægtige tehus fortsatte frem til 1975, hvor familien Kousmichoff solgte firmaet. Siden har Kusmi haft flere forskellige ejere, og i mange år stod udviklingen stille. For få år siden kom der igen gang i udviklingen, da Kusmi blev købt af
familien Orebi, som har mange års erfaring med franske gourmet-produkter. De nye ejere har rystet støvet af Kousmichoffs livsværk og sat en imponerende udvikling i gang.

Kusmi bliver verdenskendt
Kusmi-dåserne blev som det første moderniseret, og der kom flere nye produkter til. Samtidig fik de store mad- og modeblade øjnene op for Kusmis kvalitet og historie. Særlig opmærksomhed fik den gamle butik i Paris som blev tilført arkitektur i verdensklasse, og nu også fungerer som museum. Oven på butikken er der indrettet en lille restaurant, hvor alle mad- og drikkevarer er baseret på Kusmi te. Kusmi har også udgivet en te-kogebog på fransk, og som det sidste nye kan man nu få et bloklys med duft af teen Prince Wladimir, men det er desværre ikke kommet til Danmark endnu! Kusmi er desuden meget aktive på Facebook, hvor de har udviklet en applikation, der hedder My Kusmi teas, hvor man kan sende en virtuel pakke Kusmi te til sine venner.

DETOX bliver til XOTED 
Danmark besluttede i efteråret 2008 (som det eneste EU-land) at Kusmi ikke længere måtte kalde deres te for Detox fordi emballagen ikke dokumenterede "detox-virkningen". Derfor er Kusmis DETOX-te nu blevet relanceret som XOTED - så nu kan helsefolket igen lade sig opkvikke og udrense med deres yndlingste.

Vi får hele tiden flere slags te fra Kusmi, så kig snart forbi denne siden igen.